Mini-konfirmander
|
Vi vil på en anderledes måde gå på opdagelse i kirken og i de traditioner der er i kirken, og vi håber, at du vil være med. Som Minikonfirmand kommer du til at lære din kirke at kende, og du kommer til at kende nogle af de historier, der fortælles, og nogle af de sange, der synges i kirken. Hver gang mødes vi om eftermiddagen, vi får lidt at spise, hører historier og synger, og laver forskellige aktiviteter sammen. Man behøver ikke at være døbt for at være med – alle er velkomne, og det er selvfølgelig gratis at deltage. Som ved alle andre aktiviteter er det en god ide at følges med nogen man kender. Så tal med jeres klassekammarater og evt. deres forældre, så I kan aftale at gå sammen |
![]() |
|
Vi starter et nyt hold d. 10. november 2011. Det vil foregå torsdage i tidsrummet 14.30-16.30. Husk ved tilmelding at oplyse barnets fulde navn, adresse,
forældres navne, mail og tlf.nr. samt hvilken skole/SFO barnet går på. Mere information hos sognepræst Margrethe Tranberg på 36465935 eller mail matr@km.dk
Mest til forældre...
Minikonfirmand-forløbet i Timotheuskirken går kort fortalt ud på at tilbyde børn i 3. klasse et rum til refleksion og fordybelse omkring religiøse spørgsmål.
I Timotheuskirken tilbyder vi forløbet for alle, døbte som ikke døbte. Vi vil være nysgerrige sammen med børnene og møde dem i deres undren over livets store spørgsmål.
Samtidig vil vi give børnene en introduktion til, hvad der sker i kirken og fortælle historier fra biblen. Der er ingen facitliste i forløbet, men et kærligt, rummeligt og anerkendende perspektiv. Børnene bliver hver gang hentet ved skolen eller i SFO og fulgt tilbage igen, hvis de ikke bliver hentet ved kirken.
Vi håber, I er interesseret i tilbuddet...
|
|




.jpg)
