Faurékoret

Valby Faurékor er et damekor, som er tilknyttet Timotheuskirken, og som ledes af kirkens organist Bjørn Rasmussen.

 

Det første større værk, koret sang ved en offentlig koncert, var "Messe basse" af den franske komponist Gabriel Fauré (1845-1924) og da hans navn også sidenhen har optrådt ganske jævnligt på koncertprogrammerne, blev det efterhånden naturligt at opkalde koret efter denne komponist. Det betyder selvfølgelig ikke, at koret udelukkende beskæftiger sig med Fauré, men navnet antyder også, at repertoiret består af musik fra den klassiske tradition, både ældre og nyere, og som oftest kirkeligt. Af større værker, der er blevet opført med orkester, kan nævnes "Messe i G-dur" af Franz Schubert, "Gloroa" af Antonio Vivaldi, "The Crucifixion" af John Stainer og "Requiem" af Gabriel Fauré.

Valby Faurékor tager gerne nye medlemmer ind, interesserede kan henvende sig til organist Bjørn Rasmussen og aftale tid til en foresyngning.