Dåb

 
Det er altid muligt at få jeres barn døbt i Timotheuskirken, så længe I bor i sognet eller har et særligt tilhørsforhold til kirken.
Ønsker I at døbe jeres barn i kirken, skal I tage kontakt til kirkekontoret og aftale en dato for dåben. Kirkekontoret sender efterfølgende en skriftlig bekræftelse.
Vi opfordrer flest muligt til at benytte søndagens gudstjeneste, når jeres barn skal døbes, men vi har også som udgangspunkt fastlagt én lørdagsdåb hver anden måned.
 
 
3 uger før dåben skal vi have barnets fulde navn samt navne og adresser på faddere og gudforældre (vidner). Der skal være mindst 2 og højst 5 faddere, der alle skal være døbt med den kristne dåb. Præsten tager kontakt til dåbsfamilien ca. en uge før dåben med henblik på en dåbssamtale.
 
Det er fadderens opgave:
  • - at hjælpe forældrene med at oplære barnet i den kristne tro.
  • - at opdrage barnet i den kristne tro, i det tilfælde at forældrene dør, førend barnet er blevet myndigt
  • - faddere skal være tilstede ved dåben ellers hedder det indskrevne faddere. 
  • - faddere går ved dåben med op til døbefonden sammen med forældrene
 
Gudmor og gudfar:
  • - er den person der har bærer barnet ved dåben.
  • Det er gudmor eller gudfars opgave at svare på barnets vegne ved dåben.
  • De bliver spurgt om barnets fulde navn og skal svare ja på en række spørgsmål, der har udgangspunkt i den kristne Trosbekendelse.
  • Gudmor og gudfar kan også være faddere.
     

En dåb tager som regel ca. 1 time - afhængigt af, hvor mange børn der skal døbes den dag. Som udgangspunkt tager vi 2-3 dåb om søndagen, mens der om lørdagen er mulighed for 4-5 dåb.

Det er muligt at leje kirkens krypt i forbindelse med en dåbsreception.