×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 15. januar 2020, kl. 20:00

Så er filmklubben tilbage efter juleferie.

Denne gang skal vi se filmen ’Revolutionary Road’, der handler om det unge par Frank og April i 1950’ernes USA. Frank sidder fast i et velbetalt men kedeligt kontorjob og April går rundt derhjemme og spekulerer over, hvorfor hendes skuespilkarriere aldrig blev til noget.

Fast besluttet på at forbedre deres forhold beslutter de sig for at flytte til Frankrig. Men en uendelig række af skænderier, jalousi og beskyldninger er ved at ødelægge deres nye skrøbelige liv sammen.

Alle er velkomne i Timotheus filmklub og det er selvfølgelig gratis at deltage!

Timotheus Filmklub er åben for alle interesserede og går ganske enkelt ud på at se nogle gode film sammen. Filmene vises i kirkerummet på kirkens store lærred i kirkerummet.

Vi har behagelige stole med hynder, varme i gulvet og rigtig god lyd. Under filmen er det muligt at nyde en øl eller vand til kr. 10,- pr. stk.

Hvis du er interesseret i at blive medlem af filmklubben, kan du tilmelde dig her på siden til højre, så vil du komme på en mailliste, hvor du får mere information, når næste filmaften nærmer sig. Du er også velkommen til bare at dukke op på filmaftenen.

I Timotheus filmklub vælger vi i fællesskab, hvilke film vi vil have på programmet. Medlemmer er altid meget velkomne til at sende en mail til matr@km.dk


Sted Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby