Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Meditationsgudstjeneste v. Pernille Vinge Karlsson

Dato
Fredag d. 26. november 2021, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted
Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby

Velkommen til meditationsgudstjeneste i Timotheuskirken fredag d. 26.11.21 kl. 17.00 - Black Friday Special

 

Tema: Black Friday er over os. Og på en aften, hvor byen er fyldt med mennesker, rabatter, gode tilbud og lange køer, byder vi indenfor til en afslappende og stemningsfuld meditationsgudstjeneste. Aftenens tema kredser om at gå i sort og temaet vil følge os i læsninger, bøn, musik og den guidede meditation.

Kom forbi kirken, hvis du har mere brug for at finde ro frem for at finde gode tilbud, eller hvis du har brug for at slappe af efter en lang shoppetur.

Salmer og musik: Vi skal synge ”November går tungt gennem byen”, ”Hold håbet op” og ”Nu tændes tusind julelys”.

Andet: Der vil være stemningsfuld musik fra orglet 20 min. før gudstjenesten begynder, og der er mulighed for at sætte sig til rette, tænde lys, finde ro og lytte inden gudstjenesten.

Suppe: Efter gudstjeneste står vores fantastiske, frivillige suppekok klar med varm suppe i krypten

Timo ChilLoud: Kl. 20 kommer den århusianske indiepop duoen Trope og fylder kirkerummet med stemningsfuld drømmepop.

 

Vel mødt!