Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Gudstjeneste v. Pernille Vinge Karlsson

Dato
Søndag d. 27. marts 2022, kl. 10:30
Sted
Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby

Velkommen til gudstjeneste med dåb i Timotheuskirken på søndag d. 27. marts kl. 10.30

Læsningerne: Det er midfaste og vi læser fra Anden Mosebog 16,11-18 og Johannesevangeliet 6,24-37Læs prædikenteksten her.

Gudstjenesten: Det er forår og på søndag skal urene indstilles til sommertid. Det er tid til at finde solbrillerne frem, sætte havestolene ud og gøre sig klar til fregner og træer og buske, der springer lysegrønt ud. Og selvom det lyder godt med forår og sommertid, så føles det alligevel altid lidt som, at man bliver frarøvet en dyrebar time af sit liv – og ikke mindst af sin nattesøvn. Heldigvis begynder sommertiden på en søndag, så kom forbi kirken og byd foråret og sommertiden velkommen med en rolig gudstjeneste, hvor du bare kan læne dig godt tilbage på kirkebænken med morgenhår, tidsforvirring og det hele.

I søndagens prædiken skal vi høre om et bespisningsunder og om Jesus, der fortæller om brød, der ikke bare mætter et kort øjeblik, men som giver næring nok til et helt liv – og måske endda længere end det.

Salmer: Vi skal bl.a. synge ”Du fødtes på jord”, ”Livstræet” og ”Vi synger for dig, Herre Gud, Helligånd” fra 100 salmer.

Nadver: Der er altergang og alle er velkomne til at deltage.

Dåb og kirkekaffe: Vi har fornøjelsen af at døbe en skøn, lille dreng, og hvis han smiler og griner lige så meget, som han gjorde til dåbssamtalen, skal det nok blive festligt.

Efter gudstjenesten byder vi som vanligt på en kop kaffe og lidt godt i kirken

Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen

Pernille Vinge Karlsson

Sognepræst i Timotheuskirken, Johannes Døbers kirke og Margrethekirken