Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Meditationsgudstjeneste v. Pernille Vinge Karlsson

Dato
Fredag d. 24. juni 2022, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted
Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby

Velkommen til meditationsgudstjeneste i Timotheuskirken fredag d. 24.06.22 kl. 17.00

 Tema: Det er midsommer. Sankt Hans bålene blev tændt, studenterne er sprunget ud, vejene dufter af hyld, nætterne er lyse og snart er det ferietid. Den her tid på året er noget særligt og til fredagens meditationsgudstjeneste inviterer vi sommer-stemningen med ind i kirken og lader lyset og livet være aftenens omdrejningspunktet.  

Salmer og musik: Vi skal synge ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, ”Der gror en rose” fra 100 salmer og naturligvis ”Midsommervisen”.

Andet: Der vil være stemningsfuld musik fra orglet 20 min. før gudstjenesten begynder, og her er der mulighed for at sætte sig til rette, tænde lys, finde ro og lytte inden gudstjenesten.

Aftensmad: Efter gudstjenesten byder vi på aftensmad, et lille glas og hyggelig sommerafslutning i kirkens krypt.

Vel mødt!

Kærlig hilsen

Pernille Vinge Karlsson

Sognepræst i Timotheuskirken, Johannes Døbers kirke og Margrethekirken