Dåb

Ønsker I at døbe jeres barn i kirken, skal I tage kontakt til kirkekontoret og aftale en dato for dåben.
Det er muligt at få jeres barn døbt i Timotheuskirken, hvis I bor i sognet, eller hvis I har et særligt tilhørsforhold til kirken.
Vi opfordrer flest muligt til at benytte søndagens gudstjeneste, når jeres barn skal døbes, men vi har også som regel en lørdagsdåb hver måned.
 
Tre uger før dåben skal vi have barnets fulde navn samt navne og adresser på faddere og gudforældre (vidner). Der skal være mindst 2 og højst 5 faddere, der alle skal være døbt med den kristne dåb. Præsten tager kontakt til dåbsfamilien ca. en uge før dåben med henblik på en dåbssamtale.
 
Det er fadderens opgave: 

    • at hjælpe forældrene med at oplære barnet i den kristne tro.
    • at opdrage barnet i den kristne tro i det tilfælde, at forældrene dør, før barnet er blevet myndigt
    • faddere skal være tilstede ved dåben, ellers hedder det indskrevne faddere. 
    • faddere går ved dåben med op til døbefonden sammen med forældrene.

 
Gudmor og gudfar:

    • er den person, der bærer barnet ved dåben.
    • det er gudmors eller gudfars opgave at svare på barnets vegne ved dåben.
    • de bliver spurgt om barnets fulde navn og skal svare ja på en række spørgsmål, der har udgangspunkt i den kristne Trosbekendelse.
    • gudmor og gudfar kan også være faddere.
       

En dåb tager som regel ca. 1 time - afhængigt af, hvor mange børn, der skal døbes den dag. Som udgangspunkt døber vi højst to børn i søndagsgudstjenesten, mens der om lørdagen er mulighed for, at 4-5 børn bliver døbt i samme gudstjeneste.

Læs også informationsfolderen: Hvad har Gud med et navn at gøre?